Kaffemaskine i 7-eleven

Kaffemaskinen, som er i alle landets 7-eleven, er en selvbetjent maskine. Alle kunder, som ønsker kaffe eller te kan selv lave den og derefter betale ved kassen. Da maskinen er ens i butikker landet over, er der en konsistens i brugen af den. I den følgende analyse vil vi på baggrund af norman og gestalt principperne analysere interaktionerne, som kaffemaskinen tilbyder.

Når kunden skal i gang med at anvende kaffemaskine, er første step at beslutte, hvilken størrelse kop kunden ønsker. 7-eleven har gennem signifiers hjulpet med at tage denne beslutning ved at skrive henholdsvis stor eller lille ved de forskellige kopper. De Signifiers, som befinder sig på interaktionsmulighederne, skaber en nødvendighed for at træffe valget mellem stor eller lille, da du ellers ikke kan brygge kaffen.

Risten nederst på kaffemaskinen afforder til at man kan stille sin kop netop der. Derudover er der en signifier i, hvor dyserne befinder sig, da man ved at koppen netop skal placeres herunder.

Knapperne på maskinen afforder til at der kan trykkes her, hvor der er en signifier i ordet “press”, som fortæller hvilken del af knapperne der skal trykkes på.

Der er på denne kaffemaskine gjort godt brug af signifiers og mapping, da der netop står “press” på knapperne, og de er placeret logisk i forhold til de forskellige funktioner.

Man kan dog undre sig over, at der er lavet en label med hver variant af kaffe, og ved siden af en knap med ordet “press”, da man blot kunne have lavet varianten af kaffen til en trykknap.
Derudover er de fire nederste knapper til “kogende vand” også en forvirrende i forhold til hvilke der er de korrekte at trykke på.

Ved kaffemaskinen er der endvidere også nogle constraints i det man er tvunget til at vælge mellem en mellem og en stor kop og, at vi for eksempel ikke bliver stillet valget om hvor mange ml. kaffe vi vil have. De har altså indsnævret vores muligheder til to.

Teksten i begge sider af maskinen er meget forvirrende, i det de bryder “the law of symmetry and order”.

Der foregår en naturlig mapping, som stemmer overens med vores conceptional model af hvordan en kaffemaskine virker. Når man trykker på knappen “press”, har vi alle en naturlig forståelse af at kaffen kommer ud i bunden og ikke toppen.

Der er feedback igennem displayet, som lyser og derfor osgå signifier, at kaffen bliver lavet efter, du har trykket på knappen. Derudover er der også  functional feedback ved at kaffemaskien begynder at bromme og lamme, så vi ved den igang.

Gestalt lovene

I forhold til kaffemaskinen og gestalt-lovene så er de 8 interaktionsmuligheder i midten delt op i 2 ved hjælp af ’the law of symmetry’ og som vi med øjet ser ved hjælp af ’law of clossure’. Det skaber en overskuelighed, som gør at der er mindre chancer for at misforstå interaktionen. Dog er der stadig forvirring, fordi de to kolonner er delt op i stor eller lille. Det bliver dog brudt i kolonnen med de store, da den sidste interaktionsmulighed hedder ’stor mælk’. Dette skaber forvirring og øger muligheden for misforståelse mellem designet og brugeren.

Flowchart/Wireframe optegning